Psykolog
Anne-Mette Mohr

Jobcenter vurdering

Vurdering fra Psykolog

Her kan du læse uddrag af, hvad jeg i en erklæring til et jobcenter kunne finde på at skrive i en ”Vurdering fra Psykolog” vedrørende en kvinde (eller mand) med et middelsvært høretab, hvor skelneevnen også er berørt. En kvinde (eller mand), som ikke længere kan arbejde mere end måske 12 timer om ugen, grundet høretabets udmattende indvirkning på hendes (hans) arbejdsevne, hvilket sagsbehandleren i jobcentret undertiden kan have svært ved at forstå:

Kort om høretabets betydning for kommunikationen:

Der henvises til vedlagte kopi af audiogram og journal. På baggrund heraf kan følgende konsekvenser uddrages: Når min klient skal høre, hvad der bliver sagt, skal hun grundet høretabet anstrenge sig for at få fat i det, som bliver sagt. Dertil kommer, at hun har et skelnetab, som betyder, at det er svært for hende for eksempel at høre forskel på, om der bliver sagt ”dage” eller ”svage”, ”ged” eller ”fed”, ”barm” eller larm”, ”grund” eller ”stund” osv. Hendes høreapparat kan ikke afhjælpe denne problematik. Hun skal dermed bruge kræfter for at få hørt – og forstået (!) -, hvad der bliver sagt. Derudover har hun grundet høretabet svært ved at retningsbestemme, hvorfra en given lyd kommer, og hvad det er for en slags lyd. Dermed kræver det en ekstra anstrengelse at skulle bestemme, hvad det er for en type lyd, og hvordan hun skal reagere på den. Dette kan selvsagt være problematisk, eksempelvis i trafikale situationer. I kommunikative situationer kræver det ekstra energi for hende at finde ud af, om der tales til hende, hvem der taler, og hvad der bliver sagt.

Jo flere mennesker og/eller jo mere baggrundslyd, som en given kommunikation finder sted i, jo sværere er det for min klient at kunne følge med i kommunikationen. Selv de ypperste høreapparater kan ikke afhjælpe høretabet på samme måde, som fx briller ville kunne afhjælpe en aldersbetinget synsnedsættelse.

Man taler her om ”hørearbejdet”. Hørearbejdet bevirker, at man lettere trættes, at man har brug for mange hvil og lyttepauser i løbet af dag og aften. Dertil kommer, at høretabet sætter sig som muskelspændinger i nakke og halsregionen samt omkring øjnene, simpelthen fordi min klient anstrenger sig for at følge med i, hvad der tales om, og denne anstrengelse sætter sig i kroppens muskulatur. Sluttelig skal min klient løbende ”være på mærkerne”, så hun får mest muligt med af det, som bliver sagt. Dette medfører en form for kropslig stressfølelse.

Kort om høretabets betydning for klientens psyko-sociale liv.

Høretabet har store omkostninger for min klients oplevelse af identitet, livsglæde, energi og livskvalitet. Man kan sige det på den måde, at hun rigtig godt ved, hvem hun er, hvad hun kan og hvad hun har lyst til at udvirke – men at høretabet simpelthen begrænser hende i at folde sig ud, dels som den hun egentlig er dels i forhold til, hvad hun gerne ville yde både privat og arbejdsmæssigt. Dette er meget sorgfuldt for hende.

Der er mange ting, hun ikke får fat i – der skal gentages; hun har brug for tid til at ”få fanget det vigtige ind”, så hun kan forholde sig adekvat hertil. Derfor bliver hun let træt og må ofte hvile sig, hvilket begrænser hendes virketrang. Hun bliver ked af det, når kolleger, venner eller familie ser ud til at have en god samtale, hvor hun – grundet høretabet – ikke kan indgå i samtalen på samme levende og engagerede vis som de andre; ofte må andre gengive, hvad der bliver sagt; – det er ikke det samme som at få det vigtige, sjove, rørende, interessante, bevægende at vide på første hånd. Det hænder, at hun vælger sociale sammenhænge fra, fordi hendes udbytte er for ringe, og trætheden efterfølgende er alt for stor. Hun er simpelthen nødt til at føre et nøje regnskab over, hvad hun deltager i af sociale begivenheder, fordi en social begivenhed såsom for eksempel en firepersoners middag, kræver en dag til restitution.

Fordi udbyttet af sociale sammenhænge, som involverer flere, typisk er ringe og kræver restitution, vælger min klient som oftest ikke at spise frokost på arbejdspladsens kantine, fordi det her er stort set umuligt for hende at følge med i, hvad der bliver sagt. Det skyldes den dårlige akustik, og at der er mange, som helt naturligt spiser frokost på samme tid. Prisen for min klients vedkommende er, at hun ikke på samme måde gives mulighed for at indgå som en del af den ”sociale lim”, som er så vigtig for, at den enkelte medarbejder kan føle sig som en del af det gode og givende arbejdsfællesskab. Min klient føler sig med andre ord – grundet høretabet – ofte udenfor – både i sit private liv og i sit arbejdsmæssige liv.

Til dette billede er der en lille komplikation, som går ud på, at min klient faktisk kan høre rimelig godt, hvis der samtales på tomandshånd i et lokale med god akustik, god belysning og uden baggrundslyde – og hvis samtalen finder sted tidligt på dagen (hvor hun stadig har kræfter til ”hørearbejdet”). Når hun på andre tidspunkter ikke reagerer adekvat på noget, som siges til hende, giver dette undertiden anledning til bemærkninger såsom: ”Du hører vist kun, hvad du vil høre”; bemærkninger, som gør hende rigtigt ked af det. Sagen er desværre den, at det kan være svært for mennesker, der ikke ved ret meget om høretab, at forstå, at personen med høretab godt kan høre i visse situationer og ikke i andre. Det giver typisk anledning til mistro og uheldige bemærkninger. Dette er selvsagt belastende for min klient.

Klientens skånebehov på arbejdspladsen:

Det er vigtigt at min klient er placeret i et lokale, hvor der er gode akustiske forhold, herunder at der er sørget for en minimering af baggrundslyde såsom fra mennesker, der taler sammen (fx bør storrumskontor undgås), baggrundsmusik, telefonsamtaler med videre. Dette med henblik på at samtaler, der føres mellem hende og kolleger eller mellem hende og kunder, kan opfattes bedst muligt af hende, kommunikativt set.

Følgende bør der løbende være opmærksomhed på: Min klient vil være i en umulig situation, kommunikationsmæssigt set, hvis man taler til hende og samtidigt har ryggen til, eller hvis den talende kigger ind i en computer, samtidigt med at vedkommende taler, eller hvis en given samtale finder sted i et storrumskontor eller i en kantine, som typisk har dårlige akustiske forhold. Kolleger, som gerne vil tale med min klient, skal indledningsvist sørge for, at min klient og kollegaen har øjenkontakt FØR, at samtale påbegyndes. De må gerne være med til at forsøge at sørge for, at samtalen finder sted i så rolige forhold som overhovedet muligt, lydmæssigt set. Det er nemlig belastende for personen med høretab altid at skulle være den, som skal sørge for, at kommunikationen foregår under optimale lydmæssige forhold.

Ved møder skal der udvises mødedisciplin, således at man taler én ad gangen, og hvor hver især taler tydeligt og holder pauser mellem sætningerne; der skal være god belysning i mødelokalet, og der skal udvises respekt for nødvendigheden af, at der tales en ad gangen. En venlig og bestemt mødeleder vil være en fordel. Det vil også være godt, hvis der er en referent, som kan tage noter fra mødet til min klient.

Klienten skal have mulighed for – efter behov – at hvile i et roligt lokale.  

Indfrielse af skånebehovene vil kunne afhjælpe noget af høretabets funktionsnedsættende karakter, men de vil ikke bevirke, at der kan arbejdes på vanlig fuld kraft. Selv under optimale forhold og med de optimale tekniske hjælpemidler, vil min klients arbejdsevne være begrænset – dette som følge af høretabets følgevirkninger.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at høretabet er kronisk og stationært og må formodes at blive forværret over tid.


Klientens muligheder for yderligere støtte i forhold til sit virke på arbejdspladsen

Min klient har kontakt både til sit lokale kommunikationscenter og til Castberggaard, i hvilket regi min klients skånebehov også kan blive beskrevet. Derudover er det sandsynligvis også muligt, at en hørekonsulent fra et af disse to steder kan besøge min klients arbejdsplads med henblik på at få afdækket, om der kan sættes ind med yderligere tekniske hjælpemidler.

Igen skal det understreges, at selv med de bedste tekniske hjælpemidler vil min klient ikke være i stand til at varetage et arbejde på fuld endsige halv tid.