Psykolog
Anne-Mette Mohr

Det sker

Online gruppeterapeutisk forløb i tinnitushåndtering starter onsdag 1. marts 2023. Forløbet forestås af psykologerne Anne-Mette Mohr og Martin Jensen (kendt fra Tinnituskompasset). Læs mere ved at klikke her

Høreforeningens Frederiksberg kreds er vært ved arrangementet: “Samtaler om Tinnitus og Tinnitushåndtering”. Det er psykolog Anne-Mette Mohr og psykolog Martin Jensen, som sammen taler om, hvad tinnitus er, hvor man kan få hjælp og hvad man selv kan gøre for at få tinnitus til at fylde mindre. Efter pausen har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, som Anne-Mette og Martin vil bruge som inspiration til at gå i dybden såvel som i bredden omkring tinnitus og tinnitushåndtering. Det foregår på Metronomen, Hostrups Have på Frederiksberg mandag den 20. februar kl. 17.00-19.00. Det er gratis at deltage.

Fredag 3. marts 2023 kl. 09.30-15.15 – Interacoustics, Middelfart: Temadag med workshop: Ørelægens værktøjskasse til svimle og tinnitusplagede. Temadagen henvender sig til ørelæger og deres personale.

Torsdag 11. maj 2023 kl. 14.00-16.00 – Sognehuset i Vejen: Foredrag ved Anne-Mette om indre-øre-betinget svimmelhed (fx Menières sygdom, løse øresten, virus på balancenerven), symptomer, udfordringer og håndtering. Deltagelse er gratis. Arrangør: Vejen Høreforening.

Lørdag 13. maj 2023 Nykøbing Falster (tidspunkt og lokale ikke fastlagt endnu): Foredrag ved Anne-Mette om høretab. Følg dette link hvis du vil læse mere om, hvad Anne-Mette kommer ind på i løbet af foredraget. Deltagelse er gratis. Arrangør: Ældre Sagen, Nykøbing Falster.

Fredag den 11. august og lørdag den 12. august afholdes den 30. Internationale konference om Tinnitus og Hyperacusis (lydoverfølsomhed) i Iowa på Iowa’s universitet, USA. Her holder Anne-Mette Mohr foredrag om Gruppeterapi for mennesker med tinnitus. Konferencen arrangeres af professor Rich Tyler.

Torsdag 14. september kl. 14.00-16.00 – Sognehuset i Vejen: Foredrag ved Anne-Mette om Tinnitus og Tinnitushåndtering. Deltagelse er gratis. Arrangør: Vejen Høreforening.